Mere, end de fleste forestiller sig. Fjorden ses ved kysten – men ansvaret begynder langt inde på Sjælland.
Når vi taler om fjordenes miljøtilstand, retter opmærksomheden sig naturligt mod kommunerne langs kysten. Det er her, fjorden er en synlig del af hverdagen, og her borgere, foreninger og landmænd oplever udviklingen tæt på. Derfor er både opmærksomheden og følelsen af ansvar ofte større i kystkommunerne.
Men vandet følger ikke kommunegrænserne.
Hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord. Kilde: MARS.
Oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord dækker næsten 2.000 km² og berører 20 kommuner. Det strækker sig fra den nordlige del af Ringsted Kommune i syd, ind i Ballerup og hovedstadsområdet mod øst og til Hillerød, Arresø og Halsnæs mod nord.
Vand fra marker, byer, veje, renseanlæg og naturområder bevæger sig gennem vandløb og søer og ender til sidst i fjordsystemet. Eksempelvis føres vand fra dele af hovedstadsområdet gennem Værebro Å-systemet til Roskilde Fjord.
Der foregår allerede planlægning og konkrete aktiviteter i alle de berørte kommuner. Den fælles omlægningsplan rummer blandt andet vådområder, udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning og mindre intensiv drift af udvalgte landbrugsarealer. Meget afhænger af et godt og frivilligt samarbejde med landmænd og øvrige lodsejere.
Opgaven er omfattende. Ifølge vandområdeplanerne er det samlede nettoindsatsbehov for fjordsystemet opgjort til 590,3 ton kvælstof om året.
Kystkommunerne kan derfor ikke løfte opgaven alene. Skal Isefjord og Roskilde Fjord igen opnå god økologisk tilstand, kræver det vedvarende handling, dokumentation og samarbejde i hele oplandet.
Kortet viser, hvor stort et område der faktisk hænger sammen med fjordene – også selv om fjorden ikke kan ses fra rådhuset, marken eller hjemmet.
Fjordens tilstand er et fælles ansvar i hele oplandet.
Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord har afleveret et omfattende fagligt indspil til arbejdet med Vandområdeplan 4.
Fjordforum har gennemgået hoveddokumentet, oversigtsnotatet og de ni faglige bilag. Her samler vi de vigtigste resultater, modelberegninger og anbefalinger.
Hvad er et kystvandråd?
Der er oprettet 17 kystvandråd i Danmark for perioden 2025–2027. De er etableret som en del af Aftale om et Grønt Danmark og skal med lokal viden og faglige analyser bidrage til arbejdet for et bedre vandmiljø.
Kystvandrådene er rådgivende partnerskaber – ikke myndigheder. De kan bestå af op til 20 medlemmer fra lokale organisationer og foreninger med interesser inden for blandt andet natur, landbrug, fiskeri, friluftsliv, erhverv og spildevand.
Kystvandrådenes opdrag er blandt andet at:
undersøge de væsentligste hindringer for, at kystvandene kan opnå god økologisk tilstand
gennemføre lokalt funderede analyser
undersøge nye eller supplerende indsatser
rådgive de lokale grønne treparter om deres omlægningsplaner
bidrage med forslag til de kommende vandområdeplaner
understøtte gennemførelsen af planlagte indsatser.
Kystvandrådene træffer ikke selv beslutninger om arealomlægning, regulering eller myndighedskrav. Deres rolle er at samle lokal viden, forskellige interesser og faglige undersøgelser og på den baggrund komme med anbefalinger.
Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord
Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord blev nedsat i 2025. Det dækker de fire vandområder i det samlede fjordsystem samt deres oplande.
Holbæk Kommune er sekretariatskommune, og arbejdet omfatter de seks kystkommuner Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde, Frederikssund og Halsnæs.
Rådet består af repræsentanter for erhvervsorganisationer, grønne organisationer, fiskeri- og friluftsinteresser samt forsyningsselskaber. Det rådgiver den lokale grønne trepart for Isefjord og Roskilde Fjord.
Rådets opgave er at undersøge, hvordan fjordene kan nå målet om god økologisk tilstand, og hvordan lokale indsatser kan målrettes og gennemføres. Visionen er sunde, rene og artsrige fjorde.
Den 1. juni 2026 sendte Kystvandrådet sit indspil til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Materialet skal bidrage til arbejdet med Vandområdeplan 4 og omfatter et hoveddokument, et oversigtsnotat og ni faglige bilag.
Kort fortalt
Materialet tegner et alvorligt, men også mere detaljeret billede af fjordenes tilstand:
Ingen af fjordområderne har god økologisk tilstand.
Tilførslen af kvælstof er den vigtigste påvirkning af fjordene.
Fosfor kan også have betydning – især i dele af Isefjord.
Forbedringerne siden 1990’erne er flere steder gået i stå på et utilstrækkeligt niveau.
Fjordene reagerer langsomt, og en genopretning kan tage mange år.
Vådområder, skovrejsning og målrettet ændret arealanvendelse kan reducere tilførslen af næringsstoffer.
Muslingeskrab påvirker havbunden og kan ifølge modelberegninger forringe centrale forhold i vandmiljøet.
Genopretning af ålegræs, stenrev og muslingebanker kan være relevant, men skal tilpasses de lokale forhold.
Der er behov for bedre og mere langvarig overvågning.
Fjordene er fortsat langt fra målet
DTU Aquas analyse viser, at de fire vandområder i Isefjord og Roskilde Fjord samlet set befinder sig i moderat eller ringe økologisk tilstand.
Det gælder blandt andet indikatorerne:
klorofyl og algevækst
ålegræssets dybdeudbredelse
bunddyr
lysforhold ved havbunden.
Koncentrationerne af kvælstof er fortsat for høje. Efter betydelige forbedringer siden begyndelsen af 1990’erne er udviklingen i det seneste årti flere steder stagneret.
Rapporten peger samtidig på, at iltsvind og fysisk forstyrrelse af havbunden er væsentlige belastninger, især i Isefjord. Klimaændringer med højere temperaturer kan gøre problemerne med blandt andet iltsvind større.
Selv når belastningen bliver reduceret, må der forventes en lang reaktionstid. Genskabelsen af fjordenes økosystem kan derfor tage årtier.
Hvor kommer næringsstofferne fra?
Oplandsanalyserne kortlægger transporten af kvælstof og fosfor fra land til fjordene. De beskriver blandt andet jordbund, dræning, landbrugsarealer, spildevand og forskelle mellem de enkelte deloplande.
For Roskilde Fjord blev den samlede tilførsel i perioden 2020–2023 opgjort til gennemsnitligt omkring 883 ton kvælstof om året. Cirka 82 procent kom fra diffuse kilder, mens cirka 18 procent kom fra punktkilder, navnlig renseanlæg.
For fosfor er billedet anderledes. Her udgjorde renseanlæg og regnbetingede udløb tilsammen en stor del af tilførslen til Roskilde Fjord.
Analyserne viser også, at transportvejene varierer betydeligt. På lerede og drænede arealer kan næringsstoffer hurtigt blive ført gennem dræn og vandløb til fjordene. Placeringen af indsatserne har derfor stor betydning for deres virkning.
Nye modeller undersøger mulige løsninger
Som en del af Kystvandrådets arbejde er der udviklet lokale SWAT+-modeller for oplandene til henholdsvis Isefjord og Roskilde Fjord.
Modellerne samler oplysninger om jordbund, afgrøder og gødskning på markniveau, vandløb, dræning, klima, spildevandsudledninger og transporten af kvælstof.
De er anvendt til at undersøge scenarier med blandt andet:
vådområder
skovrejsning
økologisk landbrug
ekstensivering
dyrkningsfrie arealer
reduktion af spildevandsbelastningen.
Flere af beregningerne viser store mulige reduktioner. Nogle scenarier beskriver imidlertid et teoretisk maksimum – eksempelvis skov på al landbrugsjord eller vådområder på alle potentielt egnede arealer.
Resultaterne skal derfor ikke læses som vedtagne eller umiddelbart gennemførlige planer.
Modelberegnede maksimumscenarier for vådområder. Kilde: WateriTech, Kystvandrådets bilag 4 og 5, 2026. Grafik: Fjordforum.
Isefjords opland
For Isefjord gav scenariet med størst mulig udbredelse af vådområder en beregnet reduktion i kvælstoftransporten på omkring 71 procent. Det ville samtidig kræve omlægning af omtrent 23 procent af landbrugsarealet.
Et scenarie med dyrkningsfrie arealer langs vandløb og fjorden – den såkaldte Holbæk-model – gav en beregnet reduktion på omkring 17 procent.
De aktuelle omlægningsplaner gav i modellerne en mindre reduktion, medmindre store arealer betegnet som ”øvrige tiltag” også blev ekstensiveret.
Roskilde Fjords opland
For Roskilde Fjord viste et scenarie med størst mulig udbredelse af vådområder en beregnet reduktion i kvælstoftransporten på cirka 49 procent. Det ville berøre omkring 14 procent af landbrugsarealet.
De eksisterende omlægningsplaner gav i modelberegningerne en reduktion på omkring 16 procent.
Resultaterne peger både på et stort potentiale og på et muligt gab mellem den ønskede miljøeffekt og effekten af de arealer, der foreløbig indgår i planlægningen.
En ny samlet model af fjordene
DHI har udviklet en sammenhængende model for hele Isefjord–Roskilde Fjord-systemet. Tidligere modeller beskrev især Roskilde Fjord detaljeret, mens Isefjord var mere groft repræsenteret.
Den nye model beskriver blandt andet:
vandudvekslingen mellem fjordene og Kattegat
strøm, bølger og opholdstid
algevækst og næringsstoffer
iltforhold
sediment og lysforhold.
Modellen viser, at vandets opholdstid varierer meget mellem de enkelte dele af fjordsystemet. Den samme indsats har derfor ikke nødvendigvis samme virkning overalt.
Modellen er især egnet til at sammenligne scenarier. Resultaterne bør ikke opfattes som præcise forudsigelser af alle lokale og kortvarige ændringer.
Kvælstof har størst betydning
De marine modelberegninger peger på, at reduktion af kvælstoftilførslen er den vigtigste indsats på tværs af fjordsystemet.
En reduktion af fosfor kan være et relevant supplement i dele af Isefjord, mens fosfor i de undersøgte scenarier havde mindre betydning for miljøindikatorerne i Roskilde Fjord.
Beregningerne viser samtidig, at en reduktion af tilførslen gennem Arresø Kanal kan give en lokal forbedring. Tilførslen fra Arresø kan dog ikke alene forklare miljøtilstanden i Roskilde Fjord.
Muslingeskrab og genopretning af natur
Modelberegningerne viser, at bundslæbende muslingefiskeri kan øge ophvirvlingen af sediment.
Det kan påvirke lysforholdene og øge koncentrationen af klorofyl og næringsstoffer i vandet. Når muslinger fjernes, bliver områdets samlede evne til at filtrere vandet samtidig reduceret.
De modellerede ændringer i de enkelte vandkvalitetsindikatorer er forholdsvis begrænsede, og beregningsmetoden er endnu ikke tilstrækkeligt afprøvet. Modellen omfatter desuden kun ét års påvirkning og kan derfor ikke vise eventuelle kumulative effekter af gentagne skrab gennem en længere årrække.
Undersøgelsen konkluderer, at muslingeskrab ikke kan stå alene som forklaring på fjordens manglende målopfyldelse. Modelresultaterne indikerer imidlertid en negativ miljøeffekt, som kan modvirke opnåelsen af god økologisk tilstand.
Genoprettede muslingebanker kan derimod visse steder bidrage til at filtrere vandet og reducere mængden af alger. Effekten afhænger dog af placeringen og de lokale forhold.
DTU Aquas virkemiddelkatalog behandler fem overordnede indsatser:
Reduktion af næringsstoftilførslen.
Beskyttelse mod bundslæbende fiskeri.
Genplantning af ålegræs.
Etablering eller genskabelse af stenrev.
Genopretning af naturlige muslingebanker.
Rapporten anbefaler som udgangspunkt, at belastningerne reduceres, før der investeres i omfattende aktiv naturgenopretning. Ellers risikerer man, at nye ålegræsbede, stenrev eller muslingebanker etableres under forhold, hvor de ikke kan udvikle sig tilfredsstillende.
Fjordforums vurdering af muslingeskrab
Fjordforum finder det betænkeligt, at Kystvandrådets anbefaling om muslingeskrab er så forsigtigt formuleret.
Kystvandrådet fastslår selv, at muslingeskrab direkte påvirker havbundens struktur samt bundfauna og vegetation. De nye modelberegninger indikerer desuden, at skrabet kan forringe lysforholdene, øge koncentrationen af næringsstoffer og klorofyl og dermed modvirke arbejdet for at opnå god økologisk tilstand.
Trods disse resultater begrænser Kystvandrådets anbefaling sig hovedsageligt til yderligere undersøgelser og en samfundsøkonomisk vurdering af konsekvenserne ved et eventuelt ophør.
Modelberegningerne er behæftet med usikkerhed og kan ikke stå alene. Men usikkerheden går begge veje: Modellen omfatter kun ét års påvirkning og indfanger derfor ikke eventuelle kumulative effekter af gentagne skrab gennem en længere årrække.
Efter Fjordforums vurdering bør det bundslæbende muslingeskrab i Isefjord afsluttes. Yderligere undersøgelser kan forbedre vores viden om påvirkningens omfang, men bør ikke bruges som begrundelse for at fortsætte en aktivitet, der fysisk forstyrrer havbunden og kan modvirke opnåelsen af god økologisk tilstand.
Fortsat muslingeskrab er efter Fjordforums opfattelse ikke foreneligt med målet om at genskabe en sund og artsrig fjord.
Fosfor kræver målrettede løsninger
Aarhus Universitet har kortlagt den diffuse fosfortilførsel fra oplandene. Fosfor transporteres blandt andet gennem erosion, dræn, dyrkede organiske jorder og nedbrydning af vandløbsbrinker.
For Isefjord udgjorde diffuse kilder omkring halvdelen af den samlede fosfortilførsel i den undersøgte periode. For Roskilde Fjord var andelen mindre.
Rapporten undersøger blandt andet:
træer langs vandløb
minivådområder
fosforvådområder
skovrejsning
randzoner
sandfang
genslyngning og restaurering af vandløb.
Beregningerne viser, at effekten afhænger stærkt af, om indsatsen placeres, hvor fosfortabet faktisk sker.
De opgjorte potentialer kan ikke uden videre lægges sammen, fordi flere virkemidler kan påvirke de samme arealer og transportveje.
Kystvandrådets anbefalinger
På baggrund af materialet anbefaler Kystvandrådet blandt andet:
at arbejdet i kystvandrådene fortsætter efter 2027
at den lokale arealomlægning styrkes og målrettes
at mulighederne for vådområder, skovrejsning og ekstensivering udnyttes
at påvirkningen fra muslingeskrab undersøges nærmere
at konsekvenserne ved et eventuelt ophør af muslingefiskeriet vurderes
at der gennemføres særlige analyser af de pumpede områder i blandt andet Lammefjord og Sidinge Fjord
at overvågningen af næringsstoffer, bundforhold, ålegræs og miljøfarlige stoffer forbedres
at klimaændringernes betydning indgår i den videre planlægning.
Kystvandrådet vurderer samtidig, at de eksisterende rammer og indsatser ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til at nå miljømålene inden for tidsfristerne.
Fjordforums samlede perspektiv
Materialet er et væsentligt nyt fagligt grundlag for arbejdet med Isefjord og Roskilde Fjord. Det forbinder forholdene på land med udviklingen i selve fjordene og gør det muligt at undersøge, hvor forskellige indsatser kan have størst virkning.
Samtidig er det vigtigt at skelne mellem modelscenarier, anbefalinger og politisk vedtagne projekter. Et beregnet potentiale er ikke det samme som en gennemført indsats.
For Fjordforum er en central pointe, at udviklingen skal kunne følges og dokumenteres. Det kræver langsigtede målinger, åben adgang til resultaterne og løbende vurdering af, om de gennemførte indsatser faktisk forbedrer fjordenes tilstand.
Indsatser på land og i vand skal ses i sammenhæng. Det giver ikke mening at investere betydelige ressourcer i at reducere tilførslen af næringsstoffer og genoprette fjordens natur, hvis man samtidig fortsætter en aktivitet, der fysisk forstyrrer havbunden.
Læs dokumenterne
Hovedindspillet, oversigtsnotatet og samtlige ni faglige bilag findes på Holbæk Kommunes hjemmeside:
Der er truffet politiske beslutninger om to af de største udfordringer for Isefjord og Roskilde Fjord. Men vejen fra beslutning til mærkbare forbedringer i fjordene kan blive lang.
Foto: Torben J.
Muslingeskrab i Isefjord
Fiskeriaftalen fra juli 2025 fastlægger, at fiskeri efter vilde muslinger med bundslæbende redskaber skal udfases i Isefjord.
Fartøjstilladelsesandelene – de såkaldte FTA’er – forventes formelt opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Det betyder, at fiskeriet skal være ophørt senest den 30. september 2034.
Aftalen bygger dermed på det udgangspunkt, at fartøjernes mulighed for at få tilladelse til muslingefiskeri skal opsiges med otte års varsel. Men en FTA er ikke det samme som en aktuel fiskeritilladelse. Den giver mulighed for at få en tilladelse, når fiskeriet åbnes, og reglerne giver samtidig myndighederne mulighed for at begrænse eller helt forbyde fiskeriet.
Det rejser derfor et vigtigt spørgsmål: Kan Danmark undlade at åbne for og udstede kommende årlige tilladelser til muslingeskrab i Isefjord?
I dag er det alene to danske fartøjer med FTA, der har mulighed for at søge om tilladelse til dette fiskeri. FTA-systemet begrænser adgangen, og der er derfor ikke tale om et åbent fiskeri, hvor udenlandske fartøjer umiddelbart kan træde ind.
Fiskeriaftalen lægger op til, at et generelt forbud mod bundslæbende redskaber skal gennemføres gennem EU’s fælles fiskeripolitik, så det gælder samtidigt for danske og udenlandske fiskere. Men når det konkrete muslingefiskeri i Isefjord udføres af to danske FTA-fartøjer, er det ikke klart, hvorfor EU-processen skulle forhindre en tidligere national lukning netop her.
Aftalepartierne har politisk valgt otte års opsigelse kombineret med en frivillig omstillingsordning. Der er afsat 13 millioner kroner til fiskere, som ønsker at udtræde eller omstille sig, blandt andet til andre former for muslingeproduktion.
Ordningen kan forkorte perioden, men den erstatter ikke et omgående stop. Medmindre myndighederne kan dokumentere, at en tidligere national lukning ikke var juridisk mulig, må aftalepartierne også påtage sig det politiske ansvar for, at muligheden for at standse nye tilladelser i Isefjord ikke blev gjort til aftalens udgangspunkt.
Den anden store udfordring er tilførslen af kvælstof og andre næringsstoffer fra oplandene til både Isefjord og Roskilde Fjord.
Fjordforum er ikke i tvivl om, at de fastsatte reduktionskrav er nødvendige. Kystvandrådets arbejde viser samtidig, at der kan skabes et fælles fagligt grundlag på tværs af landbrug, myndigheder og naturinteresser.
Der findes imidlertid skepsis blandt nogle landmænd og lodsejere over for modelberegningerne og den måde, reduktionsmålene fordeles på. Det handler ikke nødvendigvis om krav om målinger ved hver enkelt mark. Et mere realistisk ønske er flere strategisk placerede målinger i vandløb, deloplande og fjorde.
Modelberegninger er nødvendige, fordi det ikke er muligt at måle alle udledninger direkte. Men flere målestationer og større gennemsigtighed om beregningerne kan styrke tilliden, efterprøve modellerne og gøre det tydeligere, hvor næringsstofferne kommer fra, og hvor indsatserne virker bedst.
De nye målinger må ikke bruges som begrundelse for at udsætte eller svække de allerede fastsatte reduktionskrav. De skal gennemføres sideløbende og anvendes, når Trepartens indsats og beregningsgrundlag skal genbesøges i de kommende år.
Handling nu – bedre dokumentation undervejs
Fjordene kan ikke vente på fuldkommen viden. De nødvendige indsatser skal gennemføres nu, samtidig med at dokumentationen og det fælles vidensgrundlag forbedres.
Fjordforum vil følge:
om der fortsat udstedes tilladelser til muslingeskrab i Isefjord
om udfasningen gennemføres tidligere end 2034
hvorfor en tidligere national lukning eventuelt ikke blev valgt
hvordan omstillingsordningen udformes og anvendes
om kvælstofprojekterne realiseres som planlagt
hvordan reduktionsmålene og modelberegningerne efterprøves
om overvågningen i oplandene og fjordene bliver tilstrækkelig
Politiske aftaler er vigtige. Men deres værdi for fjordene afhænger af, om beslutningerne omsættes til rettidig og dokumenteret handling.
Bekendtgørelsen om fartøjstilladelsesandele – FTA – beskriver, hvordan bestemte fartøjer kan få adgang til fiskeri efter blandt andet blåmuslinger.
En FTA er ikke en årlig fiskeritilladelse
En FTA giver et fartøj mulighed for at få udstedt en aktuel tilladelse, når fiskeriet åbnes. Selve fiskeriet må kun foregå med en gyldig tilladelse til det pågældende område og den pågældende periode.
Bekendtgørelsen fastslår samtidig, at myndighederne kan begrænse eller helt forbyde et fiskeri, selv om det er omfattet af en FTA og en aktuel tilladelse.
Otte års opsigelsesvarsel
Muligheden for at få tilladelser på grundlag af en FTA kan efter bekendtgørelsen opsiges med otte års varsel. Det er denne bestemmelse, som indgår i den politiske beslutning om at udfase muslingeskrab i Isefjord senest den 30. september 2034.
Det centrale spørgsmål for Isefjord
FTA-reglerne rejser en vigtig sondring mellem at opsige selve FTA-grundlaget og at udstede de løbende fiskeritilladelser. Fjordforum følger derfor spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan undlade at åbne for og udstede kommende årlige tilladelser til muslingeskrab i Isefjord, før otteårsperioden udløber.
Muslingeskrab i Isefjord skal udfases. Det følger af den brede politiske aftale En ny kurs for dansk fiskeri, som blev indgået den 2. juli 2025. Aftalen fastlægger en slutdato for det traditionelle bundslæbende muslingefiskeri og åbner samtidig mulighed for en tidligere frivillig udfasning og omstilling af erhvervet.
Aftalen skal både forbedre beskyttelsen af havbunden og give fiskerierhvervet mulighed for at omstille sig. En række af beslutningerne er truffet, mens flere støtteordninger og praktiske løsninger fortsat skal udformes og gennemføres.
Illustrationsbillede – AI-genereret.
Aftalen er nu ved at blive gennemført
Den 3. juli 2026 sendte miljøministeren en bekendtgørelse i høring, som skal opsige rettighederne til muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i blandt andet Isefjord. Rettighederne forventes opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Fiskeriet skal dermed ophøre senest den 30. september 2034.
Aftalepartiernes politiske ambition er fortsat, at fiskeriet udfases væsentligt tidligere gennem en frivillig ordning, hvor fiskerne kan få mulighed for at stoppe eller omstille produktionen.
Forbud mod bundslæbende redskaber
Aftalepartierne er enige om at forbyde bundslæbende fiskeredskaber i hele Bælthavet, herunder Isefjord. Forbuddet skal gælde både danske og udenlandske fiskere og skal derfor gennemføres inden for EU’s fælles fiskeripolitik.
Ifølge aftalen forventes denne proces at tage mindst to år.
Traditionelt muslingeskrab skal ophøre
Aftalens punkt 3 omhandler specifikt muslingefiskeri og muslingeopdræt i de kommende forbudszoner.
Rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder skal opsiges med otte års varsel. Samtidig fastslår aftalen, at høst med traditionelle muslingeskrabere skal være forbudt i forbudszonen i 2034.
Det betyder ikke, at muslingeskrabet i Isefjord stopper med det samme. Aftalen fastlægger en udfasning frem mod 2034, men indeholder samtidig en politisk ambition om at gennemføre udfasningen hurtigere.
Frivillig omstilling og kompensation
Aftalepartierne vil arbejde for at etablere en frivillig omstillingsordning for de eksisterende muslingefiskere i de kommende forbudszoner.
Ordningen skal gøre det muligt for en indehaver af en fartøjstilladelsesandel – en såkaldt FTA – frivilligt at opgive denne mod økonomisk støtte. FTA’en giver mulighed for at søge om de tidsbegrænsede tilladelser, som kræves for at fiske blåmuslinger i området:
kompensation
tilladelse til muslingeopdræt
en kontrakt om bidrag til naturgenopretning.
Naturgenopretningen kan eksempelvis bestå i udlægning af muslinger med henblik på at etablere biogene rev. Der er afsat 13 millioner kroner til ordningen.
Aftalen åbner desuden mulighed for omstilling til muslingeopdræt i vandsøjlen og på kulturbanker.
Støtte til ophugning
Aftalen afsætter samlet 70 millioner kroner til ophugningsstøtte. Ordningen skal blandt andet være rettet mod fiskere, der bliver berørt af de nye forbud mod bundslæbende redskaber, og som ikke finder det økonomisk attraktivt at omstille fiskeriet.
Aftaleteksten nævner desuden specifikt en ophugningsordning for muslingefartøjer i Limfjorden. Det fremgår ikke lige så udtrykkeligt, hvordan muslingefartøjer i Isefjord vil blive omfattet. Det afhænger derfor af den konkrete udformning af ordningerne.
Nye former for muslingeproduktion
Aftalen beskriver opdrættede skaldyr som et muligt alternativ til fiskeri på vilde muslingebestande. Produktion på kulturbanker, omplantningsbanker og i vandsøjlen skal kunne gøre sektoren mindre afhængig af traditionelt fiskeri på vilde bestande.
Der afsættes 30 millioner kroner til klima- og miljøskånsom akvakultur. Heraf er 15 millioner kroner målrettet omlægning fra muslingefiskeri til lavtrofisk akvakultur som muslinger, østers og tang.
Strategien for en bæredygtig akvakultursektor skal desuden opdateres senest i 2027 med inddragelse af relevante interessenter.
Mere viden om blåmuslinger
Aftalepartierne har også besluttet, at der skal tilvejebringes bedre biologisk viden om nationalt regulerede arter, herunder blåmuslinger.
Formålet er at skabe et stærkere grundlag for en bæredygtig forvaltning af de bestande, der drives erhvervsfiskeri på.
Partierne bag aftalen
Aftalen er indgået af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – sammen med:
Socialistisk Folkeparti
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
Enhedslisten
Radikale Venstre
Alternativet.
Der står dermed et bredt flertal på ni partier bag aftalens retning og initiativer.
Hvad følger Fjordforum?
Fiskeriaftalen fastlægger en tydelig politisk retning: Traditionelt muslingeskrab skal ophøre i Isefjord, og erhvervet skal have mulighed for at omstille sig.
Flere afgørende spørgsmål er dog endnu ikke afklaret i praksis. Fjordforum vil derfor følge:
om bekendtgørelsen træder i kraft som forventet, så fartøjstilladelsesandelene (FTA’erne) formelt opsiges den 1. oktober 2026
hvordan den frivillige omstillingsordning udformes
hvem der får adgang til kompensation og ophugningsstøtte
hvor og på hvilke vilkår nye former for muslingeopdræt kan etableres
hvordan miljøeffekterne af kulturbanker og opdræt i vandsøjlen dokumenteres
om udfasningen i Isefjord gennemføres tidligere end 2034.
Aftalen fastlægger den politiske retning, men den konkrete gennemførelse bliver afgørende for, hvornår Isefjord mærker effekten.
Kilde:En ny kurs for dansk fiskeri, aftale af 2. juli 2025.
Miljø- og Ligestillingsministeriet: Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord
En ny videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet (DCE) undersøger, hvad der skal til for at opnå en god økologisk tilstand i Isefjord. Rapporten vurderer virkningen af omfattende reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor. Samtidig beskriver den, hvor lang tid fjordens økosystem vil være om at reagere på de grønne tiltag.
God økologisk tilstand i Isefjord – hvad kræver det?
Rapportens primære konklusion er, at Isefjord kan genvinde en god økologisk tilstand, hvis de foreslåede reduktioner af kvælstoftilførslen gennemføres i vandområdeplanerne.
De konkrete målsætninger for reduktioner i Isefjordens samlede opland er:
Indre Isefjord: Reduktion af kvælstoftilførsel på 65 procent.
Ydre Isefjord og samlet opland: Reduktion af kvælstoftilførsel på 40 procent.
Modeller og beregninger viser, at disse reduktioner ligger tæt på det præcise niveau, der er nødvendigt. Det skal bringe koncentrationen af total kvælstof ned omkring grænseværdien for sundt havmiljø jf. EU’s Vandrammedirektiv.
Kvælstof er den vigtigste faktor for havmiljøet
Ifølge AU-rapporten er en markant reduktion af kvælstoftilførslen det vigtigste middel til at forbedre fjordens tilstand. Mindre kvælstof i vandet mindsker væksten af planteplankton. Det fører til mindre organisk materiale, der synker ned og skaber iltsvind på fjordbunden.
Fosfor har dog også en betydning, særligt i forhold til forekomsten af opportunistiske makroalger (populært kaldet fedtemøg). Rapporten anbefaler derfor, at tilførslen af begge næringsstoffer reduceres, men slår fast, at hovedvægten skal lægges på kvælstof.
Miljøforbedringerne i fjorden kommer gradvist
Isefjords økosystem reagerer ikke øjeblikkeligt, når udledningen fra landmænd og det øvrige opland falder. Erfaringer viser, at der kan gå alt fra få år og op til 10–20 år, før ændringer i landbruget og landskabet slår fuldt igennem i selve tilførslen til fjorden.
Derefter udestår et større oprydningsarbejde i selve naturen:
De ophobede puljer af næringsstoffer og organisk materiale i fjordbunden skal reduceres.
Vigtige indikatorer for biodiversitet som ålegræs, bunddyr og bundlevende fisk skal have tid til at genetablere sig.
Forskerne vurderer derfor, at der kan gå årtier, før den fulde gode økologiske tilstand er opnået. Det understreges dog, at den positive biologiske udvikling vil begynde, så snart tilførslen af næringsstoffer falder.
Mulighed for en positiv udvikling i Isefjorden
Hvis algevæksten falder, kan vandet blive klarere, så ålegræsset igen kan brede sig. Ålegræsset optager næringsstoffer, stabiliserer fjordbunden og skaber levesteder for bunddyr og fisk.
Bedre iltforhold ved fjordbunden kan samtidig mindske frigivelsen af næringsstoffer fra sedimentet. Dermed kan der opstå en selvforstærkende positiv udvikling. Rapporten peger derfor på, at hurtige og omfattende reduktioner kan være mere effektive og på længere sigt billigere end en langsom minimumsindsats.
Rapportens 8 trin mod en sundere Isefjord
Rapporten beskriver en lineær proces i otte faser – lige fra den aktive indsats på land til den endelige genopretning af det marine liv i fjorden:
Reduktion på land: Tilførslen af kvælstof og fosfor reduceres markant.
Lavere koncentration: Koncentrationerne af næringsstoffer i selve fjorden falder.
Begrænset algevækst: Næringsstofferne begrænser algernes vækst i en større del af året.
Mindre organisk affald: Produktionen af alger og andet organisk materiale falder.
Bedre iltforhold: Vandet bliver klarere, og iltforholdene i bundens sediment forbedres.
Planter vender tilbage: Det livsvigtige ålegræs breder sig i det klare vand.
Flere bunddyr: Bestandene af bunddyr genetableres i det iltrige miljø.
Sundt fiskeliv: De bundlevende fisk vender endegyldigt tilbage til fjorden.
Fjordforums perspektiv: Behov for langvarig overvågning
Ifølge Fjordforum giver rapporten et afgørende fagligt grundlag for at vurdere, om de planlagte miljøindsatser i vandområdeplanerne faktisk er tilstrækkelige.
Da naturens genopretning tager tid, viser rapporten også, at udviklingen skal følges tæt over mange år. Det kræver kontinuerlige målinger af både næringsstoffer, vandets klarhed, ålegræs, bunddyr og fisk for at kunne dokumentere fjordens reaktion og sikre, at målene nås.Det kræver løbende målinger af næringsstoffer, vandets klarhed, ålegræs, bunddyr og fisk at dokumentere fjordens udvikling og vurdere, om miljømålene nås.
Kilde: Stiig Markager, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi: Roskilde Fjord – Isefjorden, Videnskabelig rapport nr. 709, juni 2026.
Skitseprojekter i Halsnæs Kommune skal bidrage til omlægningsplanens indsats for fjordmiljøet. Projekterne har en samlet beregnet reduktion på cirka 67 ton kvælstof om året. Den største forventede effekt kommer fra mulige kvælstofvådområder og lavbundsprojekter. Der indgår desuden skitser til minivådområder og skovrejsning.
Indsatser i Halsnæs Kommunes omlægningsplan
Planlægningen omfatter fem skitser til skovrejsning på samlet cirka 225 hektar. Der er også identificeret fem større områder med naturpotentiale på tilsammen cirka 1.824 hektar.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Frederikssund Kommunes bidrag til omlægningsplanen omfatter 45 skitseprojekter med en samlet beregnet reduktion på cirka 60 ton kvælstof om året. Den beregnede effekt kommer især fra mulige kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Planlægningen omfatter desuden skitser til lavbundsprojekter på omkring 245 hektar og et mindre areal til skovrejsning. Projekterne har især betydning for Roskilde Fjord og de vandløb, der fører vand til fjorden.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Enkelte projekter er nået videre end skitsestadiet. Fem projekter har fået tilsagn til forundersøgelse og repræsenterer en beregnet kvælstofreduktion på cirka 8 ton om året. På lavbundsområdet har projekter på omkring 360 hektar fået tilsagn til forundersøgelse eller etablering.
Skitseprojekter i Roskilde Kommune omfatter 27 projekter med en samlet beregnet reduktion på cirka 57 ton kvælstof om året. Projekterne omfatter blandt andet vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning, ekstensivering og andre mulige arealomlægninger.
Roskilde Kommune indgår både i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord og i den lokale trepart for Køge Bugt. Projekterne kan derfor have betydning for forskellige kystvande.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter i Roskilde kommune og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Lejre Kommunes bidrag til omlægningsplanen for Isefjord og Roskilde Fjord omfatter 47 skitseprojekter med en samlet beregnet reduktion på 72 ton kvælstof om året. Projekterne omfatter blandt andet vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og ekstensivering.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
