En ny videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet (DCE) undersøger, hvad der skal til for at opnå en god økologisk tilstand i Isefjord. Rapporten vurderer virkningen af omfattende reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor. Samtidig beskriver den, hvor lang tid fjordens økosystem vil være om at reagere på de grønne tiltag.
God økologisk tilstand i Isefjord – hvad kræver det?
Rapportens primære konklusion er, at Isefjord kan genvinde en god økologisk tilstand, hvis de foreslåede reduktioner af kvælstoftilførslen gennemføres i vandområdeplanerne.
De konkrete målsætninger for reduktioner i Isefjordens samlede opland er:
- Indre Isefjord: Reduktion af kvælstoftilførsel på 65 procent.
- Ydre Isefjord og samlet opland: Reduktion af kvælstoftilførsel på 40 procent.
Modeller og beregninger viser, at disse reduktioner ligger tæt på det præcise niveau, der er nødvendigt. Det skal bringe koncentrationen af total kvælstof ned omkring grænseværdien for sundt havmiljø jf. EU’s Vandrammedirektiv.
Kvælstof er den vigtigste faktor for havmiljøet
Ifølge AU-rapporten er en markant reduktion af kvælstoftilførslen det vigtigste middel til at forbedre fjordens tilstand. Mindre kvælstof i vandet mindsker væksten af planteplankton. Det fører til mindre organisk materiale, der synker ned og skaber iltsvind på fjordbunden.
Fosfor har dog også en betydning, særligt i forhold til forekomsten af opportunistiske makroalger (populært kaldet fedtemøg). Rapporten anbefaler derfor, at tilførslen af begge næringsstoffer reduceres, men slår fast, at hovedvægten skal lægges på kvælstof.
Miljøforbedringerne i fjorden kommer gradvist
Isefjords økosystem reagerer ikke øjeblikkeligt, når udledningen fra landmænd og det øvrige opland falder. Erfaringer viser, at der kan gå alt fra få år og op til 10–20 år, før ændringer i landbruget og landskabet slår fuldt igennem i selve tilførslen til fjorden.
Derefter udestår et større oprydningsarbejde i selve naturen:
- De ophobede puljer af næringsstoffer og organisk materiale i fjordbunden skal reduceres.
- Vigtige indikatorer for biodiversitet som ålegræs, bunddyr og bundlevende fisk skal have tid til at genetablere sig.
Forskerne vurderer derfor, at der kan gå årtier, før den fulde gode økologiske tilstand er opnået. Det understreges dog, at den positive biologiske udvikling vil begynde, så snart tilførslen af næringsstoffer falder.
Mulighed for en positiv udvikling i Isefjorden
Hvis algevæksten falder, kan vandet blive klarere, så ålegræsset igen kan brede sig. Ålegræsset optager næringsstoffer, stabiliserer fjordbunden og skaber levesteder for bunddyr og fisk.
Bedre iltforhold ved fjordbunden kan samtidig mindske frigivelsen af næringsstoffer fra sedimentet. Dermed kan der opstå en selvforstærkende positiv udvikling. Rapporten peger derfor på, at hurtige og omfattende reduktioner kan være mere effektive og på længere sigt billigere end en langsom minimumsindsats.
Rapportens 8 trin mod en sundere Isefjord
Rapporten beskriver en lineær proces i otte faser – lige fra den aktive indsats på land til den endelige genopretning af det marine liv i fjorden:
- Reduktion på land: Tilførslen af kvælstof og fosfor reduceres markant.
- Lavere koncentration: Koncentrationerne af næringsstoffer i selve fjorden falder.
- Begrænset algevækst: Næringsstofferne begrænser algernes vækst i en større del af året.
- Mindre organisk affald: Produktionen af alger og andet organisk materiale falder.
- Bedre iltforhold: Vandet bliver klarere, og iltforholdene i bundens sediment forbedres.
- Planter vender tilbage: Det livsvigtige ålegræs breder sig i det klare vand.
- Flere bunddyr: Bestandene af bunddyr genetableres i det iltrige miljø.
- Sundt fiskeliv: De bundlevende fisk vender endegyldigt tilbage til fjorden.
Fjordforums perspektiv: Behov for langvarig overvågning
Ifølge Fjordforum giver rapporten et afgørende fagligt grundlag for at vurdere, om de planlagte miljøindsatser i vandområdeplanerne faktisk er tilstrækkelige.
Da naturens genopretning tager tid, viser rapporten også, at udviklingen skal følges tæt over mange år. Det kræver kontinuerlige målinger af både næringsstoffer, vandets klarhed, ålegræs, bunddyr og fisk for at kunne dokumentere fjordens reaktion og sikre, at målene nås.Det kræver løbende målinger af næringsstoffer, vandets klarhed, ålegræs, bunddyr og fisk at dokumentere fjordens udvikling og vurdere, om miljømålene nås.
Kilde: Stiig Markager, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi: Roskilde Fjord – Isefjorden, Videnskabelig rapport nr. 709, juni 2026.