Kategori: Fjordenes miljøtilstand

Viden og dokumentation om miljøtilstanden i Isefjord og Roskilde Fjord, herunder næringsstoffer, iltforhold, ålegræs og biodiversitet.

  • To afgørende indsatser for fjordene trækker i langdrag

    To afgørende indsatser for fjordene trækker i langdrag

    Der er truffet politiske beslutninger om to af de største udfordringer for Isefjord og Roskilde Fjord. Men vejen fra beslutning til mærkbare forbedringer i fjordene kan blive lang.

    Isefjord - tilstand
    Foto: Torben J.

    Muslingeskrab i Isefjord

    Fiskeriaftalen fra juli 2025 fastlægger, at fiskeri efter vilde muslinger med bundslæbende redskaber skal udfases i Isefjord.

    Fartøjstilladelsesandelene – de såkaldte FTA’er – forventes formelt opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Det betyder, at fiskeriet skal være ophørt senest den 30. september 2034.

    Aftalen bygger dermed på det udgangspunkt, at fartøjernes mulighed for at få tilladelse til muslingefiskeri skal opsiges med otte års varsel. Men en FTA er ikke det samme som en aktuel fiskeritilladelse. Den giver mulighed for at få en tilladelse, når fiskeriet åbnes, og reglerne giver samtidig myndighederne mulighed for at begrænse eller helt forbyde fiskeriet.

    Det rejser derfor et vigtigt spørgsmål: Kan Danmark undlade at åbne for og udstede kommende årlige tilladelser til muslingeskrab i Isefjord?

    I dag er det alene to danske fartøjer med FTA, der har mulighed for at søge om tilladelse til dette fiskeri. FTA-systemet begrænser adgangen, og der er derfor ikke tale om et åbent fiskeri, hvor udenlandske fartøjer umiddelbart kan træde ind.

    Fiskeriaftalen lægger op til, at et generelt forbud mod bundslæbende redskaber skal gennemføres gennem EU’s fælles fiskeripolitik, så det gælder samtidigt for danske og udenlandske fiskere. Men når det konkrete muslingefiskeri i Isefjord udføres af to danske FTA-fartøjer, er det ikke klart, hvorfor EU-processen skulle forhindre en tidligere national lukning netop her.

    Aftalepartierne har politisk valgt otte års opsigelse kombineret med en frivillig omstillingsordning. Der er afsat 13 millioner kroner til fiskere, som ønsker at udtræde eller omstille sig, blandt andet til andre former for muslingeproduktion.

    Ordningen kan forkorte perioden, men den erstatter ikke et omgående stop. Medmindre myndighederne kan dokumentere, at en tidligere national lukning ikke var juridisk mulig, må aftalepartierne også påtage sig det politiske ansvar for, at muligheden for at standse nye tilladelser i Isefjord ikke blev gjort til aftalens udgangspunkt.

    Læs Fjordforums gennemgang af FTA-bekendtgørelsen →

    Kvælstofindsatsen og Den Grønne Trepart

    Den anden store udfordring er tilførslen af kvælstof og andre næringsstoffer fra oplandene til både Isefjord og Roskilde Fjord.

    Fjordforum er ikke i tvivl om, at de fastsatte reduktionskrav er nødvendige. Kystvandrådets arbejde viser samtidig, at der kan skabes et fælles fagligt grundlag på tværs af landbrug, myndigheder og naturinteresser.

    Der findes imidlertid skepsis blandt nogle landmænd og lodsejere over for modelberegningerne og den måde, reduktionsmålene fordeles på. Det handler ikke nødvendigvis om krav om målinger ved hver enkelt mark. Et mere realistisk ønske er flere strategisk placerede målinger i vandløb, deloplande og fjorde.

    Modelberegninger er nødvendige, fordi det ikke er muligt at måle alle udledninger direkte. Men flere målestationer og større gennemsigtighed om beregningerne kan styrke tilliden, efterprøve modellerne og gøre det tydeligere, hvor næringsstofferne kommer fra, og hvor indsatserne virker bedst.

    De nye målinger må ikke bruges som begrundelse for at udsætte eller svække de allerede fastsatte reduktionskrav. De skal gennemføres sideløbende og anvendes, når Trepartens indsats og beregningsgrundlag skal genbesøges i de kommende år.

    Handling nu – bedre dokumentation undervejs

    Fjordene kan ikke vente på fuldkommen viden. De nødvendige indsatser skal gennemføres nu, samtidig med at dokumentationen og det fælles vidensgrundlag forbedres.

    Fjordforum vil følge:

    • om der fortsat udstedes tilladelser til muslingeskrab i Isefjord
    • om udfasningen gennemføres tidligere end 2034
    • hvorfor en tidligere national lukning eventuelt ikke blev valgt
    • hvordan omstillingsordningen udformes og anvendes
    • om kvælstofprojekterne realiseres som planlagt
    • hvordan reduktionsmålene og modelberegningerne efterprøves
    • om overvågningen i oplandene og fjordene bliver tilstrækkelig

    Politiske aftaler er vigtige. Men deres værdi for fjordene afhænger af, om beslutningerne omsættes til rettidig og dokumenteret handling.

  • Fiskeriaftalen 2025 varsler stop for traditionelt muslingeskrab i Isefjord

    Fiskeriaftalen 2025 varsler stop for traditionelt muslingeskrab i Isefjord

    Muslingeskrab i Isefjord skal udfases. Det følger af den brede politiske aftale En ny kurs for dansk fiskeri, som blev indgået den 2. juli 2025. Aftalen fastlægger en slutdato for det traditionelle bundslæbende muslingefiskeri og åbner samtidig mulighed for en tidligere frivillig udfasning og omstilling af erhvervet.

    Aftalen skal både forbedre beskyttelsen af havbunden og give fiskerierhvervet mulighed for at omstille sig. En række af beslutningerne er truffet, mens flere støtteordninger og praktiske løsninger fortsat skal udformes og gennemføres.

    Illustration af muslingeopdræt på liner. De lokale miljøeffekter afhænger blandt andet af placering, strømforhold, anlæggets omfang og drift
    Illustrationsbillede – AI-genereret.

    Aftalen er nu ved at blive gennemført

    Den 3. juli 2026 sendte miljøministeren en bekendtgørelse i høring, som skal opsige rettighederne til muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i blandt andet Isefjord. Rettighederne forventes opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Fiskeriet skal dermed ophøre senest den 30. september 2034.

    Aftalepartiernes politiske ambition er fortsat, at fiskeriet udfases væsentligt tidligere gennem en frivillig ordning, hvor fiskerne kan få mulighed for at stoppe eller omstille produktionen.

    Forbud mod bundslæbende redskaber

    Aftalepartierne er enige om at forbyde bundslæbende fiskeredskaber i hele Bælthavet, herunder Isefjord. Forbuddet skal gælde både danske og udenlandske fiskere og skal derfor gennemføres inden for EU’s fælles fiskeripolitik.

    Ifølge aftalen forventes denne proces at tage mindst to år.

    Traditionelt muslingeskrab skal ophøre

    Aftalens punkt 3 omhandler specifikt muslingefiskeri og muslingeopdræt i de kommende forbudszoner.

    Rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder skal opsiges med otte års varsel. Samtidig fastslår aftalen, at høst med traditionelle muslingeskrabere skal være forbudt i forbudszonen i 2034.

    Det betyder ikke, at muslingeskrabet i Isefjord stopper med det samme. Aftalen fastlægger en udfasning frem mod 2034, men indeholder samtidig en politisk ambition om at gennemføre udfasningen hurtigere.

    Frivillig omstilling og kompensation

    Aftalepartierne vil arbejde for at etablere en frivillig omstillingsordning for de eksisterende muslingefiskere i de kommende forbudszoner.

    Ordningen skal gøre det muligt for en indehaver af en fartøjstilladelsesandel – en såkaldt FTA – frivilligt at opgive denne mod økonomisk støtte. FTA’en giver mulighed for at søge om de tidsbegrænsede tilladelser, som kræves for at fiske blåmuslinger i området:

    • kompensation
    • tilladelse til muslingeopdræt
    • en kontrakt om bidrag til naturgenopretning.

    Naturgenopretningen kan eksempelvis bestå i udlægning af muslinger med henblik på at etablere biogene rev. Der er afsat 13 millioner kroner til ordningen.

    Aftalen åbner desuden mulighed for omstilling til muslingeopdræt i vandsøjlen og på kulturbanker.

    Støtte til ophugning

    Aftalen afsætter samlet 70 millioner kroner til ophugningsstøtte. Ordningen skal blandt andet være rettet mod fiskere, der bliver berørt af de nye forbud mod bundslæbende redskaber, og som ikke finder det økonomisk attraktivt at omstille fiskeriet.

    Aftaleteksten nævner desuden specifikt en ophugningsordning for muslingefartøjer i Limfjorden. Det fremgår ikke lige så udtrykkeligt, hvordan muslingefartøjer i Isefjord vil blive omfattet. Det afhænger derfor af den konkrete udformning af ordningerne.

    Nye former for muslingeproduktion

    Aftalen beskriver opdrættede skaldyr som et muligt alternativ til fiskeri på vilde muslingebestande. Produktion på kulturbanker, omplantningsbanker og i vandsøjlen skal kunne gøre sektoren mindre afhængig af traditionelt fiskeri på vilde bestande.

    Der afsættes 30 millioner kroner til klima- og miljøskånsom akvakultur. Heraf er 15 millioner kroner målrettet omlægning fra muslingefiskeri til lavtrofisk akvakultur som muslinger, østers og tang.

    Strategien for en bæredygtig akvakultursektor skal desuden opdateres senest i 2027 med inddragelse af relevante interessenter.

    Mere viden om blåmuslinger

    Aftalepartierne har også besluttet, at der skal tilvejebringes bedre biologisk viden om nationalt regulerede arter, herunder blåmuslinger.

    Formålet er at skabe et stærkere grundlag for en bæredygtig forvaltning af de bestande, der drives erhvervsfiskeri på.

    Partierne bag aftalen

    Aftalen er indgået af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – sammen med:

    • Socialistisk Folkeparti
    • Liberal Alliance
    • Det Konservative Folkeparti
    • Enhedslisten
    • Radikale Venstre
    • Alternativet.

    Der står dermed et bredt flertal på ni partier bag aftalens retning og initiativer.

    Hvad følger Fjordforum?

    Fiskeriaftalen fastlægger en tydelig politisk retning: Traditionelt muslingeskrab skal ophøre i Isefjord, og erhvervet skal have mulighed for at omstille sig.

    Flere afgørende spørgsmål er dog endnu ikke afklaret i praksis. Fjordforum vil derfor følge:

    • om bekendtgørelsen træder i kraft som forventet, så fartøjstilladelsesandelene (FTA’erne) formelt opsiges den 1. oktober 2026
    • hvordan den frivillige omstillingsordning udformes
    • hvem der får adgang til kompensation og ophugningsstøtte
    • hvor og på hvilke vilkår nye former for muslingeopdræt kan etableres
    • hvordan miljøeffekterne af kulturbanker og opdræt i vandsøjlen dokumenteres
    • om udfasningen i Isefjord gennemføres tidligere end 2034.

    Aftalen fastlægger den politiske retning, men den konkrete gennemførelse bliver afgørende for, hvornår Isefjord mærker effekten.

    Kilde: En ny kurs for dansk fiskeri, aftale af 2. juli 2025.

    Miljø- og Ligestillingsministeriet: Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord

    Læs den officielle fiskeriaftale →

  • Sådan kan Isefjord opnå god økologisk tilstand (Ny AU-rapport)

    Sådan kan Isefjord opnå god økologisk tilstand (Ny AU-rapport)

    En ny videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet (DCE) undersøger, hvad der skal til for at opnå en god økologisk tilstand i Isefjord. Rapporten vurderer virkningen af omfattende reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor. Samtidig beskriver den, hvor lang tid fjordens økosystem vil være om at reagere på de grønne tiltag.

    God økologisk tilstand i Isefjord – hvad kræver det?

    Rapportens primære konklusion er, at Isefjord kan genvinde en god økologisk tilstand, hvis de foreslåede reduktioner af kvælstoftilførslen gennemføres i vandområdeplanerne.

    De konkrete målsætninger for reduktioner i Isefjordens samlede opland er:

    • Indre Isefjord: Reduktion af kvælstoftilførsel på 65 procent.
    • Ydre Isefjord og samlet opland: Reduktion af kvælstoftilførsel på 40 procent.

    Modeller og beregninger viser, at disse reduktioner ligger tæt på det præcise niveau, der er nødvendigt. Det skal bringe koncentrationen af total kvælstof ned omkring grænseværdien for sundt havmiljø jf. EU’s Vandrammedirektiv.

    Kvælstof er den vigtigste faktor for havmiljøet

    Ifølge AU-rapporten er en markant reduktion af kvælstoftilførslen det vigtigste middel til at forbedre fjordens tilstand. Mindre kvælstof i vandet mindsker væksten af planteplankton. Det fører til mindre organisk materiale, der synker ned og skaber iltsvind på fjordbunden.

    Fosfor har dog også en betydning, særligt i forhold til forekomsten af opportunistiske makroalger (populært kaldet fedtemøg). Rapporten anbefaler derfor, at tilførslen af begge næringsstoffer reduceres, men slår fast, at hovedvægten skal lægges på kvælstof.

    Miljøforbedringerne i fjorden kommer gradvist

    Isefjords økosystem reagerer ikke øjeblikkeligt, når udledningen fra landmænd og det øvrige opland falder. Erfaringer viser, at der kan gå alt fra få år og op til 10–20 år, før ændringer i landbruget og landskabet slår fuldt igennem i selve tilførslen til fjorden.

    Derefter udestår et større oprydningsarbejde i selve naturen:

    1. De ophobede puljer af næringsstoffer og organisk materiale i fjordbunden skal reduceres.
    2. Vigtige indikatorer for biodiversitet som ålegræs, bunddyr og bundlevende fisk skal have tid til at genetablere sig.

    Forskerne vurderer derfor, at der kan gå årtier, før den fulde gode økologiske tilstand er opnået. Det understreges dog, at den positive biologiske udvikling vil begynde, så snart tilførslen af næringsstoffer falder.

    Mulighed for en positiv udvikling i Isefjorden

    Hvis algevæksten falder, kan vandet blive klarere, så ålegræsset igen kan brede sig. Ålegræsset optager næringsstoffer, stabiliserer fjordbunden og skaber levesteder for bunddyr og fisk.

    Bedre iltforhold ved fjordbunden kan samtidig mindske frigivelsen af næringsstoffer fra sedimentet. Dermed kan der opstå en selvforstærkende positiv udvikling. Rapporten peger derfor på, at hurtige og omfattende reduktioner kan være mere effektive og på længere sigt billigere end en langsom minimumsindsats.

    Rapportens 8 trin mod en sundere Isefjord

    Rapporten beskriver en lineær proces i otte faser – lige fra den aktive indsats på land til den endelige genopretning af det marine liv i fjorden:

    1. Reduktion på land: Tilførslen af kvælstof og fosfor reduceres markant.
    2. Lavere koncentration: Koncentrationerne af næringsstoffer i selve fjorden falder.
    3. Begrænset algevækst: Næringsstofferne begrænser algernes vækst i en større del af året.
    4. Mindre organisk affald: Produktionen af alger og andet organisk materiale falder.
    5. Bedre iltforhold: Vandet bliver klarere, og iltforholdene i bundens sediment forbedres.
    6. Planter vender tilbage: Det livsvigtige ålegræs breder sig i det klare vand.
    7. Flere bunddyr: Bestandene af bunddyr genetableres i det iltrige miljø.
    8. Sundt fiskeliv: De bundlevende fisk vender endegyldigt tilbage til fjorden.

    Fjordforums perspektiv: Behov for langvarig overvågning

    Ifølge Fjordforum giver rapporten et afgørende fagligt grundlag for at vurdere, om de planlagte miljøindsatser i vandområdeplanerne faktisk er tilstrækkelige.

    Da naturens genopretning tager tid, viser rapporten også, at udviklingen skal følges tæt over mange år. Det kræver kontinuerlige målinger af både næringsstoffer, vandets klarhed, ålegræs, bunddyr og fisk for at kunne dokumentere fjordens reaktion og sikre, at målene nås.Det kræver løbende målinger af næringsstoffer, vandets klarhed, ålegræs, bunddyr og fisk at dokumentere fjordens udvikling og vurdere, om miljømålene nås.

    Kilde: Stiig Markager, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi: Roskilde Fjord – Isefjorden, Videnskabelig rapport nr. 709, juni 2026.

    Læs rapporten hos Aarhus Universitet →