Mere, end de fleste forestiller sig. Fjorden ses ved kysten – men ansvaret begynder langt inde på Sjælland.
Når vi taler om fjordenes miljøtilstand, retter opmærksomheden sig naturligt mod kommunerne langs kysten. Det er her, fjorden er en synlig del af hverdagen, og her borgere, foreninger og landmænd oplever udviklingen tæt på. Derfor er både opmærksomheden og følelsen af ansvar ofte større i kystkommunerne.
Men vandet følger ikke kommunegrænserne.
Hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord. Kilde: MARS.
Oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord dækker næsten 2.000 km² og berører 20 kommuner. Det strækker sig fra den nordlige del af Ringsted Kommune i syd, ind i Ballerup og hovedstadsområdet mod øst og til Hillerød, Arresø og Halsnæs mod nord.
Vand fra marker, byer, veje, renseanlæg og naturområder bevæger sig gennem vandløb og søer og ender til sidst i fjordsystemet. Eksempelvis føres vand fra dele af hovedstadsområdet gennem Værebro Å-systemet til Roskilde Fjord.
Der foregår allerede planlægning og konkrete aktiviteter i alle de berørte kommuner. Den fælles omlægningsplan rummer blandt andet vådområder, udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning og mindre intensiv drift af udvalgte landbrugsarealer. Meget afhænger af et godt og frivilligt samarbejde med landmænd og øvrige lodsejere.
Opgaven er omfattende. Ifølge vandområdeplanerne er det samlede nettoindsatsbehov for fjordsystemet opgjort til 590,3 ton kvælstof om året.
Kystkommunerne kan derfor ikke løfte opgaven alene. Skal Isefjord og Roskilde Fjord igen opnå god økologisk tilstand, kræver det vedvarende handling, dokumentation og samarbejde i hele oplandet.
Kortet viser, hvor stort et område der faktisk hænger sammen med fjordene – også selv om fjorden ikke kan ses fra rådhuset, marken eller hjemmet.
Fjordens tilstand er et fælles ansvar i hele oplandet.
Der er truffet politiske beslutninger om to af de største udfordringer for Isefjord og Roskilde Fjord. Men vejen fra beslutning til mærkbare forbedringer i fjordene kan blive lang.
Foto: Torben J.
Muslingeskrab i Isefjord
Fiskeriaftalen fra juli 2025 fastlægger, at fiskeri efter vilde muslinger med bundslæbende redskaber skal udfases i Isefjord.
Fartøjstilladelsesandelene – de såkaldte FTA’er – forventes formelt opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Det betyder, at fiskeriet skal være ophørt senest den 30. september 2034.
Aftalen bygger dermed på det udgangspunkt, at fartøjernes mulighed for at få tilladelse til muslingefiskeri skal opsiges med otte års varsel. Men en FTA er ikke det samme som en aktuel fiskeritilladelse. Den giver mulighed for at få en tilladelse, når fiskeriet åbnes, og reglerne giver samtidig myndighederne mulighed for at begrænse eller helt forbyde fiskeriet.
Det rejser derfor et vigtigt spørgsmål: Kan Danmark undlade at åbne for og udstede kommende årlige tilladelser til muslingeskrab i Isefjord?
I dag er det alene to danske fartøjer med FTA, der har mulighed for at søge om tilladelse til dette fiskeri. FTA-systemet begrænser adgangen, og der er derfor ikke tale om et åbent fiskeri, hvor udenlandske fartøjer umiddelbart kan træde ind.
Fiskeriaftalen lægger op til, at et generelt forbud mod bundslæbende redskaber skal gennemføres gennem EU’s fælles fiskeripolitik, så det gælder samtidigt for danske og udenlandske fiskere. Men når det konkrete muslingefiskeri i Isefjord udføres af to danske FTA-fartøjer, er det ikke klart, hvorfor EU-processen skulle forhindre en tidligere national lukning netop her.
Aftalepartierne har politisk valgt otte års opsigelse kombineret med en frivillig omstillingsordning. Der er afsat 13 millioner kroner til fiskere, som ønsker at udtræde eller omstille sig, blandt andet til andre former for muslingeproduktion.
Ordningen kan forkorte perioden, men den erstatter ikke et omgående stop. Medmindre myndighederne kan dokumentere, at en tidligere national lukning ikke var juridisk mulig, må aftalepartierne også påtage sig det politiske ansvar for, at muligheden for at standse nye tilladelser i Isefjord ikke blev gjort til aftalens udgangspunkt.
Den anden store udfordring er tilførslen af kvælstof og andre næringsstoffer fra oplandene til både Isefjord og Roskilde Fjord.
Fjordforum er ikke i tvivl om, at de fastsatte reduktionskrav er nødvendige. Kystvandrådets arbejde viser samtidig, at der kan skabes et fælles fagligt grundlag på tværs af landbrug, myndigheder og naturinteresser.
Der findes imidlertid skepsis blandt nogle landmænd og lodsejere over for modelberegningerne og den måde, reduktionsmålene fordeles på. Det handler ikke nødvendigvis om krav om målinger ved hver enkelt mark. Et mere realistisk ønske er flere strategisk placerede målinger i vandløb, deloplande og fjorde.
Modelberegninger er nødvendige, fordi det ikke er muligt at måle alle udledninger direkte. Men flere målestationer og større gennemsigtighed om beregningerne kan styrke tilliden, efterprøve modellerne og gøre det tydeligere, hvor næringsstofferne kommer fra, og hvor indsatserne virker bedst.
De nye målinger må ikke bruges som begrundelse for at udsætte eller svække de allerede fastsatte reduktionskrav. De skal gennemføres sideløbende og anvendes, når Trepartens indsats og beregningsgrundlag skal genbesøges i de kommende år.
Handling nu – bedre dokumentation undervejs
Fjordene kan ikke vente på fuldkommen viden. De nødvendige indsatser skal gennemføres nu, samtidig med at dokumentationen og det fælles vidensgrundlag forbedres.
Fjordforum vil følge:
om der fortsat udstedes tilladelser til muslingeskrab i Isefjord
om udfasningen gennemføres tidligere end 2034
hvorfor en tidligere national lukning eventuelt ikke blev valgt
hvordan omstillingsordningen udformes og anvendes
om kvælstofprojekterne realiseres som planlagt
hvordan reduktionsmålene og modelberegningerne efterprøves
om overvågningen i oplandene og fjordene bliver tilstrækkelig
Politiske aftaler er vigtige. Men deres værdi for fjordene afhænger af, om beslutningerne omsættes til rettidig og dokumenteret handling.
Skitseprojekter i Halsnæs Kommune skal bidrage til omlægningsplanens indsats for fjordmiljøet. Projekterne har en samlet beregnet reduktion på cirka 67 ton kvælstof om året. Den største forventede effekt kommer fra mulige kvælstofvådområder og lavbundsprojekter. Der indgår desuden skitser til minivådområder og skovrejsning.
Indsatser i Halsnæs Kommunes omlægningsplan
Planlægningen omfatter fem skitser til skovrejsning på samlet cirka 225 hektar. Der er også identificeret fem større områder med naturpotentiale på tilsammen cirka 1.824 hektar.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Frederikssund Kommunes bidrag til omlægningsplanen omfatter 45 skitseprojekter med en samlet beregnet reduktion på cirka 60 ton kvælstof om året. Den beregnede effekt kommer især fra mulige kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Planlægningen omfatter desuden skitser til lavbundsprojekter på omkring 245 hektar og et mindre areal til skovrejsning. Projekterne har især betydning for Roskilde Fjord og de vandløb, der fører vand til fjorden.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Enkelte projekter er nået videre end skitsestadiet. Fem projekter har fået tilsagn til forundersøgelse og repræsenterer en beregnet kvælstofreduktion på cirka 8 ton om året. På lavbundsområdet har projekter på omkring 360 hektar fået tilsagn til forundersøgelse eller etablering.
Skitseprojekter i Roskilde Kommune omfatter 27 projekter med en samlet beregnet reduktion på cirka 57 ton kvælstof om året. Projekterne omfatter blandt andet vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning, ekstensivering og andre mulige arealomlægninger.
Roskilde Kommune indgår både i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord og i den lokale trepart for Køge Bugt. Projekterne kan derfor have betydning for forskellige kystvande.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter i Roskilde kommune og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Lejre Kommunes bidrag til omlægningsplanen for Isefjord og Roskilde Fjord omfatter 47 skitseprojekter med en samlet beregnet reduktion på 72 ton kvælstof om året. Projekterne omfatter blandt andet vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og ekstensivering.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Odsherred Kommunes omlægningsplan omfatter 21 større skitseprojekter. Projekterne omfatter blandt andet kvælstofvådområder, lavbundsprojekter, naturprojekter og andre mulige arealomlægninger.
Odsherred Kommune indgår både i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord og i den lokale trepart for Kalundborg. Projekterne kan derfor have betydning for forskellige kystvande, herunder Isefjord, Sejerø Bugt og Kattegat.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Holbæk Kommune indgår i den lokale trepart for Isefjord og Roskilde Fjord. Kommunens omlægningsplan rummer skitseprojekter inden for blandt andet vådområder, lavbund, skovrejsning, ekstensivering og andre mulige arealomlægninger.
Sådan læses kortet
● Ekstensivering
● Kvælstofvådområder
● Fosforvådområder og ådale
● Lavbundsprojekter
● Minivådområder
● Skovrejsning
● Øvrige projekttyper
Kortet viser skitseprojekter og mulige arealomlægninger – ikke endeligt vedtagne projekter. Projekterne skal undersøges nærmere og kan kun gennemføres i samarbejde med de berørte lodsejere. Omlægningsplanen kan derfor blive ændret, efterhånden som mulighederne undersøges.
Kilde: MARS, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Oplysningerne er senest kontrolleret september 2026.
