Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord har afleveret et omfattende fagligt indspil til arbejdet med Vandområdeplan 4.
Fjordforum har gennemgået hoveddokumentet, oversigtsnotatet og de ni faglige bilag. Her samler vi de vigtigste resultater, modelberegninger og anbefalinger.
Hvad er et kystvandråd?
Der er oprettet 17 kystvandråd i Danmark for perioden 2025–2027. De er etableret som en del af Aftale om et Grønt Danmark og skal med lokal viden og faglige analyser bidrage til arbejdet for et bedre vandmiljø.
Kystvandrådene er rådgivende partnerskaber – ikke myndigheder. De kan bestå af op til 20 medlemmer fra lokale organisationer og foreninger med interesser inden for blandt andet natur, landbrug, fiskeri, friluftsliv, erhverv og spildevand.
Kystvandrådenes opdrag er blandt andet at:
- undersøge de væsentligste hindringer for, at kystvandene kan opnå god økologisk tilstand
- gennemføre lokalt funderede analyser
- undersøge nye eller supplerende indsatser
- rådgive de lokale grønne treparter om deres omlægningsplaner
- bidrage med forslag til de kommende vandområdeplaner
- understøtte gennemførelsen af planlagte indsatser.
Kystvandrådene træffer ikke selv beslutninger om arealomlægning, regulering eller myndighedskrav. Deres rolle er at samle lokal viden, forskellige interesser og faglige undersøgelser og på den baggrund komme med anbefalinger.
Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord
Kystvandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord blev nedsat i 2025. Det dækker de fire vandområder i det samlede fjordsystem samt deres oplande.
Holbæk Kommune er sekretariatskommune, og arbejdet omfatter de seks kystkommuner Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde, Frederikssund og Halsnæs.
Rådet består af repræsentanter for erhvervsorganisationer, grønne organisationer, fiskeri- og friluftsinteresser samt forsyningsselskaber. Det rådgiver den lokale grønne trepart for Isefjord og Roskilde Fjord.
Rådets opgave er at undersøge, hvordan fjordene kan nå målet om god økologisk tilstand, og hvordan lokale indsatser kan målrettes og gennemføres. Visionen er sunde, rene og artsrige fjorde.
Den 1. juni 2026 sendte Kystvandrådet sit indspil til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Materialet skal bidrage til arbejdet med Vandområdeplan 4 og omfatter et hoveddokument, et oversigtsnotat og ni faglige bilag.
Kort fortalt
Materialet tegner et alvorligt, men også mere detaljeret billede af fjordenes tilstand:
- Ingen af fjordområderne har god økologisk tilstand.
- Tilførslen af kvælstof er den vigtigste påvirkning af fjordene.
- Fosfor kan også have betydning – især i dele af Isefjord.
- Forbedringerne siden 1990’erne er flere steder gået i stå på et utilstrækkeligt niveau.
- Fjordene reagerer langsomt, og en genopretning kan tage mange år.
- Vådområder, skovrejsning og målrettet ændret arealanvendelse kan reducere tilførslen af næringsstoffer.
- Muslingeskrab påvirker havbunden og kan ifølge modelberegninger forringe centrale forhold i vandmiljøet.
- Genopretning af ålegræs, stenrev og muslingebanker kan være relevant, men skal tilpasses de lokale forhold.
- Der er behov for bedre og mere langvarig overvågning.
Fjordene er fortsat langt fra målet
DTU Aquas analyse viser, at de fire vandområder i Isefjord og Roskilde Fjord samlet set befinder sig i moderat eller ringe økologisk tilstand.
Det gælder blandt andet indikatorerne:
- klorofyl og algevækst
- ålegræssets dybdeudbredelse
- bunddyr
- lysforhold ved havbunden.
Koncentrationerne af kvælstof er fortsat for høje. Efter betydelige forbedringer siden begyndelsen af 1990’erne er udviklingen i det seneste årti flere steder stagneret.
Rapporten peger samtidig på, at iltsvind og fysisk forstyrrelse af havbunden er væsentlige belastninger, især i Isefjord. Klimaændringer med højere temperaturer kan gøre problemerne med blandt andet iltsvind større.
Selv når belastningen bliver reduceret, må der forventes en lang reaktionstid. Genskabelsen af fjordenes økosystem kan derfor tage årtier.
Hvor kommer næringsstofferne fra?
Oplandsanalyserne kortlægger transporten af kvælstof og fosfor fra land til fjordene. De beskriver blandt andet jordbund, dræning, landbrugsarealer, spildevand og forskelle mellem de enkelte deloplande.
For Roskilde Fjord blev den samlede tilførsel i perioden 2020–2023 opgjort til gennemsnitligt omkring 883 ton kvælstof om året. Cirka 82 procent kom fra diffuse kilder, mens cirka 18 procent kom fra punktkilder, navnlig renseanlæg.
For fosfor er billedet anderledes. Her udgjorde renseanlæg og regnbetingede udløb tilsammen en stor del af tilførslen til Roskilde Fjord.
Analyserne viser også, at transportvejene varierer betydeligt. På lerede og drænede arealer kan næringsstoffer hurtigt blive ført gennem dræn og vandløb til fjordene. Placeringen af indsatserne har derfor stor betydning for deres virkning.
Nye modeller undersøger mulige løsninger
Som en del af Kystvandrådets arbejde er der udviklet lokale SWAT+-modeller for oplandene til henholdsvis Isefjord og Roskilde Fjord.
Modellerne samler oplysninger om jordbund, afgrøder og gødskning på markniveau, vandløb, dræning, klima, spildevandsudledninger og transporten af kvælstof.
De er anvendt til at undersøge scenarier med blandt andet:
- vådområder
- skovrejsning
- økologisk landbrug
- ekstensivering
- dyrkningsfrie arealer
- reduktion af spildevandsbelastningen.
Flere af beregningerne viser store mulige reduktioner. Nogle scenarier beskriver imidlertid et teoretisk maksimum – eksempelvis skov på al landbrugsjord eller vådområder på alle potentielt egnede arealer.
Resultaterne skal derfor ikke læses som vedtagne eller umiddelbart gennemførlige planer.
Isefjords opland
For Isefjord gav scenariet med størst mulig udbredelse af vådområder en beregnet reduktion i kvælstoftransporten på omkring 71 procent. Det ville samtidig kræve omlægning af omtrent 23 procent af landbrugsarealet.
Et scenarie med dyrkningsfrie arealer langs vandløb og fjorden – den såkaldte Holbæk-model – gav en beregnet reduktion på omkring 17 procent.
De aktuelle omlægningsplaner gav i modellerne en mindre reduktion, medmindre store arealer betegnet som ”øvrige tiltag” også blev ekstensiveret.
Roskilde Fjords opland
For Roskilde Fjord viste et scenarie med størst mulig udbredelse af vådområder en beregnet reduktion i kvælstoftransporten på cirka 49 procent. Det ville berøre omkring 14 procent af landbrugsarealet.
De eksisterende omlægningsplaner gav i modelberegningerne en reduktion på omkring 16 procent.
Resultaterne peger både på et stort potentiale og på et muligt gab mellem den ønskede miljøeffekt og effekten af de arealer, der foreløbig indgår i planlægningen.
En ny samlet model af fjordene
DHI har udviklet en sammenhængende model for hele Isefjord–Roskilde Fjord-systemet. Tidligere modeller beskrev især Roskilde Fjord detaljeret, mens Isefjord var mere groft repræsenteret.
Den nye model beskriver blandt andet:
- vandudvekslingen mellem fjordene og Kattegat
- strøm, bølger og opholdstid
- algevækst og næringsstoffer
- iltforhold
- sediment og lysforhold.
Modellen viser, at vandets opholdstid varierer meget mellem de enkelte dele af fjordsystemet. Den samme indsats har derfor ikke nødvendigvis samme virkning overalt.
Modellen er især egnet til at sammenligne scenarier. Resultaterne bør ikke opfattes som præcise forudsigelser af alle lokale og kortvarige ændringer.
Kvælstof har størst betydning
De marine modelberegninger peger på, at reduktion af kvælstoftilførslen er den vigtigste indsats på tværs af fjordsystemet.
En reduktion af fosfor kan være et relevant supplement i dele af Isefjord, mens fosfor i de undersøgte scenarier havde mindre betydning for miljøindikatorerne i Roskilde Fjord.
Beregningerne viser samtidig, at en reduktion af tilførslen gennem Arresø Kanal kan give en lokal forbedring. Tilførslen fra Arresø kan dog ikke alene forklare miljøtilstanden i Roskilde Fjord.
Muslingeskrab og genopretning af natur
Modelberegningerne viser, at bundslæbende muslingefiskeri kan øge ophvirvlingen af sediment.
Det kan påvirke lysforholdene og øge koncentrationen af klorofyl og næringsstoffer i vandet. Når muslinger fjernes, bliver områdets samlede evne til at filtrere vandet samtidig reduceret.
De modellerede ændringer i de enkelte vandkvalitetsindikatorer er forholdsvis begrænsede, og beregningsmetoden er endnu ikke tilstrækkeligt afprøvet. Modellen omfatter desuden kun ét års påvirkning og kan derfor ikke vise eventuelle kumulative effekter af gentagne skrab gennem en længere årrække.
Undersøgelsen konkluderer, at muslingeskrab ikke kan stå alene som forklaring på fjordens manglende målopfyldelse. Modelresultaterne indikerer imidlertid en negativ miljøeffekt, som kan modvirke opnåelsen af god økologisk tilstand.
Genoprettede muslingebanker kan derimod visse steder bidrage til at filtrere vandet og reducere mængden af alger. Effekten afhænger dog af placeringen og de lokale forhold.
DTU Aquas virkemiddelkatalog behandler fem overordnede indsatser:
- Reduktion af næringsstoftilførslen.
- Beskyttelse mod bundslæbende fiskeri.
- Genplantning af ålegræs.
- Etablering eller genskabelse af stenrev.
- Genopretning af naturlige muslingebanker.
Rapporten anbefaler som udgangspunkt, at belastningerne reduceres, før der investeres i omfattende aktiv naturgenopretning. Ellers risikerer man, at nye ålegræsbede, stenrev eller muslingebanker etableres under forhold, hvor de ikke kan udvikle sig tilfredsstillende.
Fjordforums vurdering af muslingeskrab
Fjordforum finder det betænkeligt, at Kystvandrådets anbefaling om muslingeskrab er så forsigtigt formuleret.
Kystvandrådet fastslår selv, at muslingeskrab direkte påvirker havbundens struktur samt bundfauna og vegetation. De nye modelberegninger indikerer desuden, at skrabet kan forringe lysforholdene, øge koncentrationen af næringsstoffer og klorofyl og dermed modvirke arbejdet for at opnå god økologisk tilstand.
Trods disse resultater begrænser Kystvandrådets anbefaling sig hovedsageligt til yderligere undersøgelser og en samfundsøkonomisk vurdering af konsekvenserne ved et eventuelt ophør.
Modelberegningerne er behæftet med usikkerhed og kan ikke stå alene. Men usikkerheden går begge veje: Modellen omfatter kun ét års påvirkning og indfanger derfor ikke eventuelle kumulative effekter af gentagne skrab gennem en længere årrække.
Efter Fjordforums vurdering bør det bundslæbende muslingeskrab i Isefjord afsluttes. Yderligere undersøgelser kan forbedre vores viden om påvirkningens omfang, men bør ikke bruges som begrundelse for at fortsætte en aktivitet, der fysisk forstyrrer havbunden og kan modvirke opnåelsen af god økologisk tilstand.
Fortsat muslingeskrab er efter Fjordforums opfattelse ikke foreneligt med målet om at genskabe en sund og artsrig fjord.
Fosfor kræver målrettede løsninger
Aarhus Universitet har kortlagt den diffuse fosfortilførsel fra oplandene. Fosfor transporteres blandt andet gennem erosion, dræn, dyrkede organiske jorder og nedbrydning af vandløbsbrinker.
For Isefjord udgjorde diffuse kilder omkring halvdelen af den samlede fosfortilførsel i den undersøgte periode. For Roskilde Fjord var andelen mindre.
Rapporten undersøger blandt andet:
- træer langs vandløb
- minivådområder
- fosforvådområder
- skovrejsning
- randzoner
- sandfang
- genslyngning og restaurering af vandløb.
Beregningerne viser, at effekten afhænger stærkt af, om indsatsen placeres, hvor fosfortabet faktisk sker.
De opgjorte potentialer kan ikke uden videre lægges sammen, fordi flere virkemidler kan påvirke de samme arealer og transportveje.
Kystvandrådets anbefalinger
På baggrund af materialet anbefaler Kystvandrådet blandt andet:
- at arbejdet i kystvandrådene fortsætter efter 2027
- at den lokale arealomlægning styrkes og målrettes
- at mulighederne for vådområder, skovrejsning og ekstensivering udnyttes
- at påvirkningen fra muslingeskrab undersøges nærmere
- at konsekvenserne ved et eventuelt ophør af muslingefiskeriet vurderes
- at der gennemføres særlige analyser af de pumpede områder i blandt andet Lammefjord og Sidinge Fjord
- at overvågningen af næringsstoffer, bundforhold, ålegræs og miljøfarlige stoffer forbedres
- at klimaændringernes betydning indgår i den videre planlægning.
Kystvandrådet vurderer samtidig, at de eksisterende rammer og indsatser ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til at nå miljømålene inden for tidsfristerne.
Fjordforums samlede perspektiv
Materialet er et væsentligt nyt fagligt grundlag for arbejdet med Isefjord og Roskilde Fjord. Det forbinder forholdene på land med udviklingen i selve fjordene og gør det muligt at undersøge, hvor forskellige indsatser kan have størst virkning.
Samtidig er det vigtigt at skelne mellem modelscenarier, anbefalinger og politisk vedtagne projekter. Et beregnet potentiale er ikke det samme som en gennemført indsats.
For Fjordforum er en central pointe, at udviklingen skal kunne følges og dokumenteres. Det kræver langsigtede målinger, åben adgang til resultaterne og løbende vurdering af, om de gennemførte indsatser faktisk forbedrer fjordenes tilstand.
Indsatser på land og i vand skal ses i sammenhæng. Det giver ikke mening at investere betydelige ressourcer i at reducere tilførslen af næringsstoffer og genoprette fjordens natur, hvis man samtidig fortsætter en aktivitet, der fysisk forstyrrer havbunden.
Læs dokumenterne
Hovedindspillet, oversigtsnotatet og samtlige ni faglige bilag findes på Holbæk Kommunes hjemmeside:
Se Kystvandrådets indspil til Vandområdeplan 4 og alle bilag
Materialet er udarbejdet af eller med bidrag fra blandt andre DTU Aqua, DHI, WateriTech, SEGES Innovation og Aarhus Universitet/DCE.