Kategori: Politik & lovgivning

Love, bekendtgørelser, vandplaner, kommunale planer, politiske aftaler og myndighedsbeslutninger med betydning for fjordene og deres oplande.

  • To afgørende indsatser for fjordene trækker i langdrag

    To afgørende indsatser for fjordene trækker i langdrag

    Der er truffet politiske beslutninger om to af de største udfordringer for Isefjord og Roskilde Fjord. Men vejen fra beslutning til mærkbare forbedringer i fjordene kan blive lang.

    Isefjord - tilstand
    Foto: Torben J.

    Muslingeskrab i Isefjord

    Fiskeriaftalen fra juli 2025 fastlægger, at fiskeri efter vilde muslinger med bundslæbende redskaber skal udfases i Isefjord.

    Fartøjstilladelsesandelene – de såkaldte FTA’er – forventes formelt opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Det betyder, at fiskeriet skal være ophørt senest den 30. september 2034.

    Aftalen bygger dermed på det udgangspunkt, at fartøjernes mulighed for at få tilladelse til muslingefiskeri skal opsiges med otte års varsel. Men en FTA er ikke det samme som en aktuel fiskeritilladelse. Den giver mulighed for at få en tilladelse, når fiskeriet åbnes, og reglerne giver samtidig myndighederne mulighed for at begrænse eller helt forbyde fiskeriet.

    Det rejser derfor et vigtigt spørgsmål: Kan Danmark undlade at åbne for og udstede kommende årlige tilladelser til muslingeskrab i Isefjord?

    I dag er det alene to danske fartøjer med FTA, der har mulighed for at søge om tilladelse til dette fiskeri. FTA-systemet begrænser adgangen, og der er derfor ikke tale om et åbent fiskeri, hvor udenlandske fartøjer umiddelbart kan træde ind.

    Fiskeriaftalen lægger op til, at et generelt forbud mod bundslæbende redskaber skal gennemføres gennem EU’s fælles fiskeripolitik, så det gælder samtidigt for danske og udenlandske fiskere. Men når det konkrete muslingefiskeri i Isefjord udføres af to danske FTA-fartøjer, er det ikke klart, hvorfor EU-processen skulle forhindre en tidligere national lukning netop her.

    Aftalepartierne har politisk valgt otte års opsigelse kombineret med en frivillig omstillingsordning. Der er afsat 13 millioner kroner til fiskere, som ønsker at udtræde eller omstille sig, blandt andet til andre former for muslingeproduktion.

    Ordningen kan forkorte perioden, men den erstatter ikke et omgående stop. Medmindre myndighederne kan dokumentere, at en tidligere national lukning ikke var juridisk mulig, må aftalepartierne også påtage sig det politiske ansvar for, at muligheden for at standse nye tilladelser i Isefjord ikke blev gjort til aftalens udgangspunkt.

    Læs Fjordforums gennemgang af FTA-bekendtgørelsen →

    Kvælstofindsatsen og Den Grønne Trepart

    Den anden store udfordring er tilførslen af kvælstof og andre næringsstoffer fra oplandene til både Isefjord og Roskilde Fjord.

    Fjordforum er ikke i tvivl om, at de fastsatte reduktionskrav er nødvendige. Kystvandrådets arbejde viser samtidig, at der kan skabes et fælles fagligt grundlag på tværs af landbrug, myndigheder og naturinteresser.

    Der findes imidlertid skepsis blandt nogle landmænd og lodsejere over for modelberegningerne og den måde, reduktionsmålene fordeles på. Det handler ikke nødvendigvis om krav om målinger ved hver enkelt mark. Et mere realistisk ønske er flere strategisk placerede målinger i vandløb, deloplande og fjorde.

    Modelberegninger er nødvendige, fordi det ikke er muligt at måle alle udledninger direkte. Men flere målestationer og større gennemsigtighed om beregningerne kan styrke tilliden, efterprøve modellerne og gøre det tydeligere, hvor næringsstofferne kommer fra, og hvor indsatserne virker bedst.

    De nye målinger må ikke bruges som begrundelse for at udsætte eller svække de allerede fastsatte reduktionskrav. De skal gennemføres sideløbende og anvendes, når Trepartens indsats og beregningsgrundlag skal genbesøges i de kommende år.

    Handling nu – bedre dokumentation undervejs

    Fjordene kan ikke vente på fuldkommen viden. De nødvendige indsatser skal gennemføres nu, samtidig med at dokumentationen og det fælles vidensgrundlag forbedres.

    Fjordforum vil følge:

    • om der fortsat udstedes tilladelser til muslingeskrab i Isefjord
    • om udfasningen gennemføres tidligere end 2034
    • hvorfor en tidligere national lukning eventuelt ikke blev valgt
    • hvordan omstillingsordningen udformes og anvendes
    • om kvælstofprojekterne realiseres som planlagt
    • hvordan reduktionsmålene og modelberegningerne efterprøves
    • om overvågningen i oplandene og fjordene bliver tilstrækkelig

    Politiske aftaler er vigtige. Men deres værdi for fjordene afhænger af, om beslutningerne omsættes til rettidig og dokumenteret handling.

  • FTA-bekendtgørelsen – adgang til muslingefiskeri

    FTA-bekendtgørelsen – adgang til muslingefiskeri

    Bekendtgørelsen om fartøjstilladelsesandele – FTA – beskriver, hvordan bestemte fartøjer kan få adgang til fiskeri efter blandt andet blåmuslinger.

    En FTA er ikke en årlig fiskeritilladelse

    En FTA giver et fartøj mulighed for at få udstedt en aktuel tilladelse, når fiskeriet åbnes. Selve fiskeriet må kun foregå med en gyldig tilladelse til det pågældende område og den pågældende periode.

    Bekendtgørelsen fastslår samtidig, at myndighederne kan begrænse eller helt forbyde et fiskeri, selv om det er omfattet af en FTA og en aktuel tilladelse.

    Otte års opsigelsesvarsel

    Muligheden for at få tilladelser på grundlag af en FTA kan efter bekendtgørelsen opsiges med otte års varsel. Det er denne bestemmelse, som indgår i den politiske beslutning om at udfase muslingeskrab i Isefjord senest den 30. september 2034.

    Det centrale spørgsmål for Isefjord

    FTA-reglerne rejser en vigtig sondring mellem at opsige selve FTA-grundlaget og at udstede de løbende fiskeritilladelser. Fjordforum følger derfor spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan undlade at åbne for og udstede kommende årlige tilladelser til muslingeskrab i Isefjord, før otteårsperioden udløber.

    Læs bekendtgørelsen

    Bekendtgørelse nr. 463 af 14. maj 2014 om fartøjstilladelsesandele →

    Kilde: Retsinformation. Fjordforums tekst er en formidling af reglernes betydning og ikke juridisk rådgivning.

  • Fiskeriaftalen 2025 varsler stop for traditionelt muslingeskrab i Isefjord

    Fiskeriaftalen 2025 varsler stop for traditionelt muslingeskrab i Isefjord

    Muslingeskrab i Isefjord skal udfases. Det følger af den brede politiske aftale En ny kurs for dansk fiskeri, som blev indgået den 2. juli 2025. Aftalen fastlægger en slutdato for det traditionelle bundslæbende muslingefiskeri og åbner samtidig mulighed for en tidligere frivillig udfasning og omstilling af erhvervet.

    Aftalen skal både forbedre beskyttelsen af havbunden og give fiskerierhvervet mulighed for at omstille sig. En række af beslutningerne er truffet, mens flere støtteordninger og praktiske løsninger fortsat skal udformes og gennemføres.

    Illustration af muslingeopdræt på liner. De lokale miljøeffekter afhænger blandt andet af placering, strømforhold, anlæggets omfang og drift
    Illustrationsbillede – AI-genereret.

    Aftalen er nu ved at blive gennemført

    Den 3. juli 2026 sendte miljøministeren en bekendtgørelse i høring, som skal opsige rettighederne til muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i blandt andet Isefjord. Rettighederne forventes opsagt den 1. oktober 2026 med otte års varsel. Fiskeriet skal dermed ophøre senest den 30. september 2034.

    Aftalepartiernes politiske ambition er fortsat, at fiskeriet udfases væsentligt tidligere gennem en frivillig ordning, hvor fiskerne kan få mulighed for at stoppe eller omstille produktionen.

    Forbud mod bundslæbende redskaber

    Aftalepartierne er enige om at forbyde bundslæbende fiskeredskaber i hele Bælthavet, herunder Isefjord. Forbuddet skal gælde både danske og udenlandske fiskere og skal derfor gennemføres inden for EU’s fælles fiskeripolitik.

    Ifølge aftalen forventes denne proces at tage mindst to år.

    Traditionelt muslingeskrab skal ophøre

    Aftalens punkt 3 omhandler specifikt muslingefiskeri og muslingeopdræt i de kommende forbudszoner.

    Rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder skal opsiges med otte års varsel. Samtidig fastslår aftalen, at høst med traditionelle muslingeskrabere skal være forbudt i forbudszonen i 2034.

    Det betyder ikke, at muslingeskrabet i Isefjord stopper med det samme. Aftalen fastlægger en udfasning frem mod 2034, men indeholder samtidig en politisk ambition om at gennemføre udfasningen hurtigere.

    Frivillig omstilling og kompensation

    Aftalepartierne vil arbejde for at etablere en frivillig omstillingsordning for de eksisterende muslingefiskere i de kommende forbudszoner.

    Ordningen skal gøre det muligt for en indehaver af en fartøjstilladelsesandel – en såkaldt FTA – frivilligt at opgive denne mod økonomisk støtte. FTA’en giver mulighed for at søge om de tidsbegrænsede tilladelser, som kræves for at fiske blåmuslinger i området:

    • kompensation
    • tilladelse til muslingeopdræt
    • en kontrakt om bidrag til naturgenopretning.

    Naturgenopretningen kan eksempelvis bestå i udlægning af muslinger med henblik på at etablere biogene rev. Der er afsat 13 millioner kroner til ordningen.

    Aftalen åbner desuden mulighed for omstilling til muslingeopdræt i vandsøjlen og på kulturbanker.

    Støtte til ophugning

    Aftalen afsætter samlet 70 millioner kroner til ophugningsstøtte. Ordningen skal blandt andet være rettet mod fiskere, der bliver berørt af de nye forbud mod bundslæbende redskaber, og som ikke finder det økonomisk attraktivt at omstille fiskeriet.

    Aftaleteksten nævner desuden specifikt en ophugningsordning for muslingefartøjer i Limfjorden. Det fremgår ikke lige så udtrykkeligt, hvordan muslingefartøjer i Isefjord vil blive omfattet. Det afhænger derfor af den konkrete udformning af ordningerne.

    Nye former for muslingeproduktion

    Aftalen beskriver opdrættede skaldyr som et muligt alternativ til fiskeri på vilde muslingebestande. Produktion på kulturbanker, omplantningsbanker og i vandsøjlen skal kunne gøre sektoren mindre afhængig af traditionelt fiskeri på vilde bestande.

    Der afsættes 30 millioner kroner til klima- og miljøskånsom akvakultur. Heraf er 15 millioner kroner målrettet omlægning fra muslingefiskeri til lavtrofisk akvakultur som muslinger, østers og tang.

    Strategien for en bæredygtig akvakultursektor skal desuden opdateres senest i 2027 med inddragelse af relevante interessenter.

    Mere viden om blåmuslinger

    Aftalepartierne har også besluttet, at der skal tilvejebringes bedre biologisk viden om nationalt regulerede arter, herunder blåmuslinger.

    Formålet er at skabe et stærkere grundlag for en bæredygtig forvaltning af de bestande, der drives erhvervsfiskeri på.

    Partierne bag aftalen

    Aftalen er indgået af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – sammen med:

    • Socialistisk Folkeparti
    • Liberal Alliance
    • Det Konservative Folkeparti
    • Enhedslisten
    • Radikale Venstre
    • Alternativet.

    Der står dermed et bredt flertal på ni partier bag aftalens retning og initiativer.

    Hvad følger Fjordforum?

    Fiskeriaftalen fastlægger en tydelig politisk retning: Traditionelt muslingeskrab skal ophøre i Isefjord, og erhvervet skal have mulighed for at omstille sig.

    Flere afgørende spørgsmål er dog endnu ikke afklaret i praksis. Fjordforum vil derfor følge:

    • om bekendtgørelsen træder i kraft som forventet, så fartøjstilladelsesandelene (FTA’erne) formelt opsiges den 1. oktober 2026
    • hvordan den frivillige omstillingsordning udformes
    • hvem der får adgang til kompensation og ophugningsstøtte
    • hvor og på hvilke vilkår nye former for muslingeopdræt kan etableres
    • hvordan miljøeffekterne af kulturbanker og opdræt i vandsøjlen dokumenteres
    • om udfasningen i Isefjord gennemføres tidligere end 2034.

    Aftalen fastlægger den politiske retning, men den konkrete gennemførelse bliver afgørende for, hvornår Isefjord mærker effekten.

    Kilde: En ny kurs for dansk fiskeri, aftale af 2. juli 2025.

    Miljø- og Ligestillingsministeriet: Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord

    Læs den officielle fiskeriaftale →

  • EU’s vandrammedirektiv – grundlaget for beskyttelsen af vandmiljøet

    EU’s vandrammedirektiv – grundlaget for beskyttelsen af vandmiljøet

    Vandrammedirektivet er EU’s fælles juridiske grundlag for beskyttelsen af vandløb, søer, grundvand og kystvande. Det skal forhindre yderligere forringelse og sikre, at vandområderne opnår god økologisk og kemisk tilstand.

    Direktivet omfatter også fjorde og andre kystvande. Det har derfor direkte betydning for arbejdet med miljøtilstanden i Isefjord og Roskilde Fjord.

    Hvad kræver vandrammedirektivet?

    Medlemslandene skal blandt andet:

    • forebygge forringelse af vandmiljøet
    • beskytte og forbedre vandøkosystemerne
    • reducere forureningen af overfladevand og grundvand
    • fastsætte miljømål for de enkelte vandområder
    • overvåge vandets tilstand
    • udarbejde planer og indsatsprogrammer
    • begrunde eventuelle undtagelser eller udsættelser af miljømålene

    Direktivet bygger på, at vand skal forvaltes efter naturlige vandoplande frem for administrative grænser. Tilstanden i en fjord skal derfor ses i sammenhæng med hele det opland, hvorfra vand, næringsstoffer og andre påvirkninger føres til fjorden.

    Vandrammedirektivet i Danmark

    I Danmark gennemføres vandrammedirektivet især gennem vandområdeplanerne samt bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer. Vandområdeplanerne beskriver tilstanden i de enkelte vandområder, de påvirkninger, der skal håndteres, og de indsatser, som skal bringe områderne tættere på målene.

    Vandrammedirektivets betydning for Isefjord og Roskilde Fjord

    For Isefjord og Roskilde Fjord betyder det blandt andet, at miljøtilstand, tilførsel af kvælstof og fosfor samt andre påvirkninger vurderes som en del af den samlede vandplanlægning.

    Vigtigt at være opmærksom på

    Vandrammedirektivet er den overordnede juridiske ramme. De konkrete danske miljømål og bindende indsatser findes i den nationale lovgivning og de tilhørende bekendtgørelser.

    Fjordforum følger, hvordan vandrammedirektivet omsættes til konkrete miljømål og indsatser for Isefjord, Roskilde Fjord og deres oplande.

    Kilder

    Læs Vandrammedirektivet i den officielle danske udgave på EUR-Lex →

    Læs myndighedernes introduktion til EU’s vandrammedirektiv →

    Læs om de danske vandområdeplaner →